Share on LinkedInShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter
IPnetts Service Provider Dag i slutningen af maj samlede netværksfolk fra førende service providere. De faglige oplæg kom fra producenter som Juniper og Radware.

I løbet af blot to år har IPnett fået etableret Service Provider dagen som et samlingspunkt for branchen. Arrangementerne afholdes typisk hvert halve år og denne gang fandt det sted i København på Weberrestauranten, Grilleriet. Deltagerne kom blandt andre fra AT&T, Cirque, IPvision, JN Data, Netgroup, Nianet, Siminn, TDC og Telenor.

IPnett Danmarks administrerende direktør Lars Glarborg bød gæsterne velkommen, og gav herefter ordet videre til første indlægsholder, Andreas Nordenadler, salgsdirektør hos Radware.

Andreas demonstrerede et eksempel fra en nordisk kunde med over 15.000 servere, der var konfigureret efter en virtuel “silo” tankegang. Denne kunde brugte løsninger fra Radware til load balancing over flere lokationer og datacentre. Der blev også gennemgået loadbalancing på software, “box” og virtuelle løsninger og specifikke SP-konfigurationer med mulighed for at lade kunderne være med til at styre og konfigurere deres load balancing. På verdensplan er Radware blandt de førende; leader i Gartners Magic Quadrant og teknologileverandør til Juniper løsninger.

Andreas, der var med på IPnetts Service Provider dag for første gang, fortalte: “Jeg kan se, at deltagerne har en oprigtig interesse og viden om de emner, som er på programmet. Samtidigt fungerer koblingen mellem faglighed og netværk godt”.

Peter Lønberg fra Juniper Networks præsenterede Junipers Universal Edge til SP-løsninger til privatkunder. Universel Edge var forberedt for Content Delivery Network (CDN) infrastruktur, hvor man ønsker at holde så meget af trafikken som muligt i eget netværk, Her var også mulighed for tilpasning af bitrate til slutbrugerens netværkshastighed, samt at prioritere betalte indholdstjenester. Dernæst præsenterede Peter de nyeste produkter fra Juniper, som blandt indeholdt core routere op til 260 Gbit, øget robusthed og lettere administration, hvor man kunne få flere bokse til at opføre sig som én enhed i forhold til administrationen af dem. Endeligt slog Peter på Junipers strategi om Open Eco System, som betyder, at Juniper løsninger kan integreres med løsninger fra andre leverandører.

Slutteligt gav Jörgen Lindqvist en live-demonstration af Ipnetts egen løsning til administration af kunder på metro-netværk. Løsningen kunne blandt andet:

  • Håndtere valg af internetudbyder og tildeling af hastighed
  • Automatisk aktivere tjenester, bestilt af kunden via selvbetjening
  • Tilbyde central aktivering uafhængig af hardware i netværket
  • Centralisere styring af flere netværk – også med geografisk spredning
  • Give kunderne muligheden for at tage tjenesten med sig, da den er port-uafhængig.

Efter de faglige oplæg med spørgsmål fra salen, rykkede selskabet ind i Grilleriets køkken til mingling og tilberedning af en tre retters grillmenu omkring de mange Webergrille, hvor snakken gik livligt.

Kommentarer fra et par af deltagerne:

Netværksadministrator Martin Schiøtz fra Cirque har været med på alle IPnetts Service Provider arrangementer siden starten på eventrækken for 2 år siden. “Det er nogle gode arrangementer, som jeg bruger til at hente nye idéer. Det er meget for teknikere og det passer mig fint, at det tekniske niveau er højt. På Service Provider dagene er der også blevet præsenteret løsninger, som i dag er blevet centrale i vores backbone”, fortæller Martin Schiøtz.

Allan Bartroff, teknisk chef hos IPvision var begejstret for dagens event. “Min oplevelse af dagen er, at her har været et godt fagligt indhold og med de helt rigtige deltagere til at udveksle erfaringer med. Det er min oplevelse, at IPnett holder gode events, som fagligt giver mig nye vinkler,” fortæller Allen Bartroff.